FURESØ REUMATOLOGERNE | GAMMELGÅRDSVEJ 10  |  3520 FARUM

FORSIDEN
  • FIND OS
  • FINN JOHANNSEN
  • LARS OTTO OLSEN
  • SANNE TOFTGAARD
  • SENGÜL SEVEN
  • TRÆNINGSCENTER

    TRÆNING

  • Træning er sygdomsforebyggende
  • Kom godt i gang med træningen
  • Elastiktræning af skulder/arm
  • Elastiktræning af bækken/ben
  • Balancetræning
  • Balancebold
  • Stavgang
  • Strækøvelser
  • Træn selv med en App
  • LINK til træningsøvelser

    GIGTSYGDOMME

    Definition og behandling
  • Slidgigt
  • Leddegigt
  • Medicininfo

    HJÆLP TIL SELVHJÆLP

    Hvad kan du selv gøre ved skader
  • Muskelskade
  • Ledbåndsskade
  • Whip-lash skade
  • Tapening
  • Hælsenebetændelse
  • Tennisalbue
  • Knæskallens smertesyndrom
  • Indklemningssyndrom i skulderen
  • Træning for ryggen
  • Træn selv med en App
  • LINK til træningsøvelser

    BØGER TIL SALG

    Bøger skrevet af lægerne
  • Løbeskader fra A-Z
  • Fagbøger
  • Alt om Løb - E bog
  • Børnebøger

    INFORMATION TIL BEHANDLERE

    Vejledninger til læger og fysioterapeuter
  • Vejledning i test og behandlinger
  • Idrætsskader 2012
  • Ondt i ryggen 2012
  • Generelt om behandlinger af skader
  • Undersøgelsesstrategi ved smerter
  • Injektion af binyrebarkhormon

    AKUPUNKTUR

  • Hvordan vi bruger akupunktur

    Links

    Nyttige links
  • Gigtforeningen
  • Min Medicin
  • Reum-standard
  • Sundhed.dk
  • Ventetider
  • Utilsigtet hændelse
  • Injurymap, en trænings App
  • LINK til træningsøvelser

    Tilsynsrapport

    Tilsynsrapport fra sundhedsstyrrelsen 2014
  • Tilsynsrapport 2014

    Behandling af Data

  • Databehandling


  • Fod, Behandlinger

    BEHANDLING AF LIDELSER I FOD OG UNDERBEN

    Overordnet behandlingsstrategi: behandling af de fleste fodlidelser kan inddeles i 3 faser. Først dæmpes inflammationen gennem aktiv aflastning, eventuel kombineret med NSAID, eller steroidinjektion. Med aktiv aflastning forstås at foden gerne må bruges, men i begrænset omfang, således at smerten, i denne fase, ikke provokeres. Som følge af den direkte effekt af den patologiske tilstand, og den inaktivitet smerten har medført, vil vævet generelt svækkes. Risikoen for recidiv er stor, ved tilbagevenden til de aktiviteter som kan have medført skaden. Det er derfor vigtigt, når inflammationen er dæmpet i tilstrækkelig grad, at anvise patienten til 2. fase: træning af de svækkede strukturer. Den 3. etape tager sigte mod at bevare effekten af behandlingen, gennem en fortsat styrkelse af fodens strukturer, herunder balancetræning.
    Sideløbende med de ovenfor nævnte behandlingsstrin, bør patienten vurderes for evt malalignement, som evt skal korrigeres.

    Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Der skal i den forbindelse opstilles mål mht. smertelindring, funktionsniveau, arbejdsførlighed og behandlingsvarighed.

    Manuel behandling: God ledbevægelighed er vigtig, og alle arthrogene smerter medfører ofte indskrænket bevægelighed, hvilket forringer funktionen og disponerer til andre skader.

    Træning/rehabilitering: er en vigtig del af behandlingsstrategien, først for at behandle, dernæst for at forebygge recidiv.
    Træningen tager sigte mod at stimulere helingen af de sener som er ramt af tendinopati. Der er dokumenteret effekt af træning med eccentriske og concentriske øvelser på achilles tendinopati og fasciitis plantaris. Vis billeder

    Fodens funktion er kompliceret, men trænes generelt godt og sikkert på et balancebrædt, hvor både mekanoreception, koordination og styrke trænes funktionelt.
    Øvelser kan indlæres hos fysioterapeut, hvor patienten bør opfølges med jævne mellemrum, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt.

    Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt, både ved svær tendinopati/bursit, og i de lidt mildere tilfælde hvor anden behandling ikke har givet tilfredsstillende resultat. Injektionerne bør gives under aseptiske forhold, med 4 ugers mellemrum og kan gentages op til 3 gange. Det er vigtigt at informere patienten om at aflaste foden i de første dage efter injektionen, derefter opstartes eller fortsættes en rolig kontrolleret optræning. For aggressiv genoptræning har formentlig været årsag til en række kasuistisk rapporterede tilfælde af sene ruptur efter steroidinjektion. Husk at informere om flare-up, en smerte som opstår 6-12 timer efter injektionen, og kan vare op til 48 timer, da patienterne ellers tror at man har stukket forkert! Vis billeder


    Akupunktur: Triggerpunkter falder i reglen til ro ved akupunktur direkte i triggerpunktet (”intra muskulær stimulation”). I fod/ underben bruges akupunktur især til tenderpoints i underbenets muskler

    Varme/kulde: kulde reducerer spændinger, smerte og evt inflammation.
    Varme øger blodcirkulationen, og kan gøre det lettere at udføre udspændinger.

    Bandager/tapening: kan bruges til aflastning af mange fodskader: eks. ankelstabiliserende bandage eller tape, fedtpudetapening, fascia plantaris tapening.

    Indlæg/ sko: Hvis man vurderer, at en malalignment af foden (hyperpronation, hypopronation, forfodsvarus, forfodsfald) er medvirkende årsag til en given skade, kan man henvise til bandagist mhp korrigerende indlæg.

    Vis billeder

    Ingen billede: Balancebrædt træning

    Anvendes til træning af alle stabiliserende muskler omkring anklen og til optræning af balancen (mekanoreceptionen).
    Er indiceret ved dårlig balance som primær profylakse.
    Er indiceret efter distorsio pedis som sekundær profylakse.
    Er indiceret som optræning af skader på tibialis anterior et posterior senerne og de lange fleksor og ekstensor sener og peroneus senerne.