Slidgigt
Slidgigt er en langsom fremadskridende nedbrydning af ledbrusken, som allerede starter ved 20 års alderen. Hyppigst rammes knæ, hofter, ryg, tommelfingerled og de yderste fingerled. Der er genetisk forskel i bruskkvaliteten, således ser man i nogen familier meget tidlig udvikling af slidgigt, medens andre næsten aldrig får slidgigt. Skader såsom forstuvninger, meniskskader eller korsbåndsskader medfører betydelig hurtigere slidgigtudvikling. Ved en klinisk undersøgelse med Ultralydscanning evt suppleret med røntgen billeder eller blodprøver kan man stille diagnosen ”slidgigt”. Brusken kan ikke gendannes, men gennem hensigtsmæssige belastninger og træning evt suppleret med kosttilskud kan brusknedbrydningen bremses. De kosttilskud man aktuelt kan anbefale er Glucosamin sulfat og Chondroitin sulfat.
|