|
Generelt om behandlinger af skader
Patientinformation
Det er altid vigtigt at give pt en god information om årsag til lidelsen, og forklare hvilke strukturer der er beskadiget hvordan.
Dette øger patient compliance, så de oftere deltager aktivt i behandlingen, herunder gennemfører hjemmeøvelser og aflastning som ordineret.
Medicin
Smertestillende medicin er indiceret i afventen på effekt af anden behandling, eller ved kroniske smerter hvor årsagen til smerterne ikke kan behandles
NSAID som gel eller tabletter er indiceret ved inflammatoriske tilstande i afventen på effekt af aflastning og anden terapi
Cortison injektioner/ steroid injektioner
Cortison er kraftig anti inflammatorisk.
Inflammation er en vigtig respons på en vævsskade og en forudsætning for opheling, men
ved mange tilstande er inflammationen ofte for voldsom og bør derfor begrænses.
Ved eksempelvis arthritis vil en cortison injektion være et væsentligt led i behandlingen som bremser synoviten og væskeansamlingen.
Ligeledes er der eklatant effekt ved en bursitis og tendinitis. Men det er vigtigt at man samtidig sørger for at fjerne årsagen til overbelastningen, ellers vil der helt sikkert opstå et recidiv.
Mere udførlig beskrivelse af blokader sidst i denne tekst.
Hyaleronsyreinjektioner
Hyaleronsyre har dokumenteret effekt ved svær artrhrose i knæled.
Kun 50% ser dog ud til at have effekt heraf, og effekten er en ca 20-30% smertereduktion.
Dette kan være en måde at udskyde en evt alloplastik på eller en mulighed for behandling af inoperable ældre.
Manipulation/Mobilisering
Manipulation er en samlebetegnelse for forskellige håndgreb, som benyttes for at skabe normal ledbevægelighed (joint play). Det kan være med knæk, men er oftest ved kontrollerede udspændinger af kapselapparat, muskelsenekompleks og muskelfascier.
Når man har genskabt bevægeligheden, følges behandlingen op med øvelser.
Øvelses behandling
Er et vigtigt led i behandlingen af alle bevægeapparatslidelser.
Bevægeapparatet er bygget til bevægelse, men for meget og for lidt belastning medfører vævssvækkelse.
Det er derfor ofte vigtigt at gå ind og regulere på vævsbelastningen ved midlertidig kontrolleret optræning.
Ledbevægelse er en forudsætning for funktion, og derfor er udspænding det første led i behandlingen,
Derefter optrænes styrke, balance og senere funktion mhp det niveau patienten gerne vil tilbage til.
Tendinopatier trænes med aflastning og stimulerende styrkeøvelser. Eccentriske øvelser dagligt er det mest anbefalede, men blanding af concentrisk og eccentrisk skønnes ligeså godt. Langsom tung styrketræning 3 x ugentlig er måske den bedste måde at styre vævsstimulationen på
Akupunktur
Det kan ind imellem være svært at komme igennem med øvelser uden først at dæmpe smerterne og muskelspændingerne, hvilket kan gøres med akupunktur.
Der er evidens for effekten af akupunktur på smerter og funktion ifm skader og smerter i bevægeapparatet (arme, ben, ryg). Effekten er dog kortvarig (dage til uger) og bør altid kombineres med en form for træning. Således viser et velgennemført studie også bedre effekt af akupunktur og træning i forhold til træning alene ved skuldersmerter
Tape og bandager
Tape og bandager kan bruges til stabilisering af ledknæ og ankler ved eks ligamentskader. Herved kan man evt opnå et højere funktionsniveau.
Instabilitet forårsaget af arthrose kan også hjælpes med stabiliserende bandage/tape.
Ved patella malalignment kan tape eller patella stabiliserende bandage hjælpe til en bedre styring af patella.
Sko-indlæg:
Ofte indiceret ved lidelser i underekstremiteten, hvis man mistænker at en foddysfunktion (eks hyper- hypopronation) er medvirkende årsag til en given skade.
LIDT MERE OM INJEKTION AF GLUCOCORTICOSTEROID (”blokader”)
Hvad er ”blokader”:
- injektion af lokalanæstetikum mhp at verificere eller afkræfte en diagnose, hvor en given funktion eller smertetest udføres før og efter (diagnostisk blokade)
- injektion af steroid (cortison/ binyrebarkhormon) i lokalanæstetikum eller isoton NaCl mhp antiinflammatorisk behandling ved mistænkt inflammation.
Indikation for steroid injektion:
Inflammation som ikke kan bringes under kontrol ved almindelig aflastning og evt cryoterapi (afkøling) og/eller NSAID.
MEN steroid blokader kan aldrig stå alene i behandlingen af bevægeapparats lidelser, idet der altid skal udredes for årsag til inflammationen, og årsagen skal behandles ved aflastning af den overbelastede struktur, ergonomisk korrektion, øvelser for at opnå optimal bevægelighed, styrke og stabilitet.
Steroid virkning:
antiinflammatorisk
hæmmer celleproliferation og kollagendannelse
immunosupprimerende
Steroid bivirkninger:
Cushings syndrom og binyrebark insufficiens: der er ingen risiko for dette medmindre der gives ekstremt mange injektioner.
Hvis man holder sig under 10 om året er der ingen risiko for dette.
I reglen anbefales dog ikke mere end 3-4 om året.
Mavesår:
Steroid alene øger ikke risikoen for mavesår.
NSAID øger risikoen for mavesår 4-5 gange
Steroid sammen med NSAID øger risikoen for mavesår 6-7 gange
Katabolsk effekt:
Steroid virker katabolsk dvs nedbrydende på forskelligt væv.
Imidlertid er ukontrolleret inflammation og den deraf følgende inaktivitet mindst lige så katabolsk for vævet. Men naturligvis skal den katabolske effekt stå mål med den gavnlige virkning, og patienterne skal informeres grundigt om denne svækkelse af vævet.
Allergi:
Alle stoffer kan give allergiske reaktioner, dette gælder også div steroidprodukter.
Camouflerer symptomerne:
Da Steroid dæmper inflammationen, mærker patienten ikke længere de generende symptomer, og kan derved foranlediges til at tro at skaden er ophelet, medmindre pt får grundig forklaring på stoffets virkning og samtidig instruktion i aflastning af den overbelastede struktur.
Hvis man undlader aflastningen, risikerer man at patienten er for aktiv, hvorved den skadede struktur evt kan ødelægges endnu mere (risiko for senesprængning).
Infektion:
Ved al injektion skal man overholde regler for steril teknik:
med spritholdigt desinfektionsmiddel desinficeres 2 gange i spiraler indefra og udefter. Husk huden skal tørre mellem de to påføringer.
Enten bruges steril huldug og sterile handsker eller der anvendes no-touch teknik, hvilket vil sige man undlader at berøre det desinficerede indstikspunkt ifm injektionen.
Anvendes steril teknik vil kun 1 ud af 30.000 få infektion.
Ved UL vejledt injektion skal UL hovedet afsprittes og der anvendes spritholdig gel eller ren sprit til scanningen.
Injektionsteknik:
Væske og steroid mængde afpasses efter lokaliteten (ca 0,2 ml i et fingerled, 0,5 ml i håndled, 3 ml i skulderled/subakromielt, 5 ml knæled) . ved samlede mængder over 1 ml udgør steroid 1 ml og resten lokalanæstetika eller isoton NaCl.
Der må aldrig injiceres i nærheden af inficeret område
Der må aldrig injiceres i subcutis (giver fedtatrofi).
Der må aldrig injiceres i kollagent væv (giver nekrose).
Injektionen må ikke være smertefuld.
Stemplet skal kunne trykkes ind uden den store modstand
Forsigtighed ved steroid:
Allergi
Dysreguleret diabetes mellitus
Hjerteinsufficiens
Hypertensio arterialis
Psykiske lidelser (især bipolær sygdom og skizofreni)
Blødningsforstyrrelser/ blodfortyndende behandling
Graviditet (teratogen?)
Børn (væksthæmning)
Patient information om steroid reaktion:
En række bivirkninger er meget almindelige, men ikke nødvendigvis tilstede:
Flare-up: De første dage efter injektionen kan steroid krystallerne medfører en midlertidig forværring af symptomerne.
Flushing: den første uges tid kan der komme rødme i kinderne.
Eufori: den første uges tid kan man blive lidt rastløs og sove lidt uroligt
Menstruationsforstyrrelse: kraftigere blødninger.
Grundig information om den midlertidige svækkelse af vævet og vigtigheden af at overholde den vejledning lægen giver til kontrolleret genoptræning og belastningsøgning.
|
