Indklemningssyndrom i skulderen
Indeklemningssyndrom af skulderen er en smertetilstand udløst af indklemning af sener mellem den øverste del af overarmen og skulderbladets øverste fremspring. Syndromet bliver af fagfolk kaldt impigement, hvilket er den engelske betegnelse af indeklemning.
Klik på Hent artiklen som pdf for at se de øvelser du kan lave
Forekomst Indeklemningssyndromet er den hyppigste årsag til smerter og bevægeindskrænkning af skulderen.
Symptomer Smerter med udstråling til ydersiden af overarmen, som provokeres eller forværres når armen løftes udad fra kroppen, særligt mellem 60 og 120 grader, med maksimal smerte ved 90 grader, et fænomen kaldet ”den smertefulde bue”. Ved svær irritation bliver smerterne konstante og er tilstedet selv om natten, hvor de forstyrrer søvnen.
Behandling Øvelsesbehandling er det tiltag, som har vist sig at have bedst effekt på længere sigt, det vil sige at det er den behandlingsform som er bedst til at forebygge at tilstanden blusser op igen. I nogle tilfælde er smerterne dog for udtalte til at øvelserne kan gennemføres. Der kan suppleres med inflammationsdæmpende medicin (de såkaldte gigttabletter), eller eventuelt enkelte binyrebarkhormon indsprøjtninger som har fremragende effekt ved denne tilstand.
I tilfælde af fortsatte gener, trods af vel gennemført konservativ (ikke operativ) behandling efter ovenstående retningslinjer i mindst 6 måneder, kan det blive nødvendigt med kikkertoperation (artroskopi).
|