Albuen, Behandling
BEHANDLING AF ALBUE LIDELSER
Overordnet behandlingsstrategi: behandling af de fleste albuelidelser kan inddeles i 3 faser. Først dæmpes inflammationen gennem aktiv aflastning af albuen, eventuel kombineret med NSAID, eller steroidinjektion. Med aktiv aflastning forstås at albuen gerne må bruges, men i begrænset omfang, således at smerten, i denne fase, ikke provokeres. Som følge af den direkte effekt af den patologiske tilstand, og den inaktivitet smerten har medført, vil udholdenheden og styrken af albuens muskulotendinøse apparat være svækket. Risikoen for recidiv er således stor, ved tilbagevenden til de aktiviteter som kan have medført skaden. Det er derfor vigtigt, når inflammationen er dæmpet i tilstrækkelig grad, at anvise patienten til 2. fase: træning. Den 3. etape tager sigte mod at bevare effekten af behandlingen, gennem en fortsat styrkelse af albuen, bevægelses- og koordinations-øvelser. Sideløbende med de ovenfor nævnte behandlingsstrin, bør der gives ergonomisk vejledning, og indføres ergonomiske tiltag, der hvor de måtte være nødvendige.
Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Der skal i den forbindelse opstilles mål mht. smertelindring, funktionsniveau, arbejdsførlighed og behandlingsvarighed. Særligt ved epikondylitterne informeres om smerternes oftest godartede og selvlimiterende karakter. Er skaden arbejdsbetinget bør den anmeldes til arbejdsskadestyrelsen
Manuel behandling: Ledmobilisering antages af mange for at være vigtig i forebyggelsen af ledkontraktur.
Træning/rehabilitering: en vigtig del af behandlingsstrategien, først for at behandle, dernæst for at forebygge recidiv. Træningen tager sigte mod at genskabe/bevare naturlig bevægelighed af albuen og styrke albue musklerne generelt. Træningen bør foregå i veldefinerede etaper med gradvis stigende belastning. Træningen kan foregå hos fysioterapeut hvor de bør opfølges med jævne mellemrum, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Vis billeder.
Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt, både ved svær tendinopati/bursit, og i de lidt mildere tilfælde hvor anden behandling ikke har givet tilfredsstillende resultat. Injektionerne bør gives under aseptiske forhold, med 4 ugers mellemrum og kan gentages op til 3 gange. Det er vigtigt at informere patienten om at aflaste albuen i de første dage efter injektionen, derefter opstartes eller fortsættes en rolig kontrolleret optræning. For aggressiv genoptræning eller ingen genoptræning efter steroidinjektion er formentlig årsagen til de dårlige langtidsresultater i flere videnskabelige studier. Husk at informere om flare-up, en smerte som opstår 6-12 timer efter injektionen, og kan vare op til 48 timer, da patienterne ellers tror at man har stukket forkert! Vis billede.
Akupunktur: Triggerpunkter falder i reglen til ro ved akupunktur direkte i triggerpunktet (”intra muskulær stimulation”). Ved epikondylitter, pronator teres syndrom og supinator syndrom er der god indikation i at forsøge med akupunktur.
|