Thorax, Behandlinger
BEHANDLING AF LIDELSER I COLUMNA THORACALIS
80% af alle rygsmerter kan ikke specifikt diagnosticeres, dvs. vi kender ikke årsagen til smerterne. Årsagen er ofte et komplekst samspil af mange faktorer, herunder både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Især frygten for smerten kan komplicere behandlingen betydeligt. Derfor er det vigtigt gennem en grundig undersøgelse at finde ud af, om smerterne er ”farlige” og ikke skal provokeres, eller om de er ”ufarlige” og kan dæmpes med NSAID, smertestillende, steroidinjektion, massage, akupunktur, mens man forsøger at stimulere vævshelingen og genetablere normal funktion ved øvelser. Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Patienten forklares årsagen til smerterne, og om det drejer sig om en farlig eller ufarlig smerte.
Manuel behandling: traktion og ledmobilisering er vigtig for genetablere normal bevægelighed i ryggens segmenter.
Træning/rehabilitering: Træningen tager sigte mod at genskabe/bevare naturlig bevægelighed gennem udspændinger, styrke musklerne generelt, og genetablere god stabilitet og balance. Øvelserne kan evt. indlæres hos fysioterapeut hvor de bør opfølges med jævne mellemrum, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Vis billede
McKenzie øvelser Hvis der er udstrålende smerter, kan man forsøge McKenzie øvelser. Vis billede
Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt ved facetledsdysfunktioner, og kan bruges ved genstridige triggerpunkter som ikke falder til ro med triggerpunktbehandling (massage), udspændinger eller akupunktur.
Akupunktur: Triggerpunkter falder i reglen til ro ved akupunktur direkte i triggerpunktet (”intra muskulær stimulation”).
Varme/kulde: kulde reducerer spændinger, smerte og evt inflammation. Varme øger blodcirkulationen, og kan gøre det lettere at udføre udspændinger.
Vis billeder
|