FURESØ REUMATOLOGERNE | GAMMELGÅRDSVEJ 10  |  3520 FARUM

FORSIDEN
  • FIND OS
  • FINN JOHANNSEN
  • BJØRN CHRISTAU
  • LARS OTTO OLSEN
  • TRÆNINGSCENTER

    TRÆNING

  • Træning er sygdomsforebyggende
  • Kom godt i gang med træningen
  • Elastiktræning af skulder/arm
  • Elastiktræning af bækken/ben
  • Balancetræning
  • Balancebold
  • Stavgang
  • Strækøvelser
  • Vores lokale samarbejdspartnere

    GIGTSYGDOMME

    Definition og behandling
  • Slidgigt
  • Leddegigt
  • Medicininfo

    HJÆLP TIL SELVHJÆLP

    Hvad kan du selv gøre ved skader
  • Muskelskade
  • Ledbåndsskade
  • Whip-lash skade
  • Tapening
  • Hælsenebetændelse
  • Tennisalbue
  • Knæskallens smertesyndrom
  • Indklemningssyndrom i skulderen
  • Træning for ryggen

    BØGER TIL SALG

    Bøger skrevet af lægerne
  • Løbeskader fra A-Z
  • Fagbøger
  • Alt om Løb - E bog
  • Børnebøger

    INFORMATION TIL BEHANDLERE

    Vejledninger til læger og fysioterapeuter
  • Vejledning i test og behandlinger
  • Idrætsskader 2012
  • Ondt i ryggen 2012
  • Injektion af binyrebarkhormon

    AKUPUNKTUR

  • Hvordan vi bruger akupunktur

    Links

    Nyttige links
  • Gigtforeningen
  • Min Medicin
  • Reum-standard
  • Sundhed.dk
  • Ventetider
  • Utilsigtet hændelse

    Tilsynsrapport

    Tilsynsrapport fra sundhedsstyrrelsen 2014
  • Tilsynsrapport 2014


  • Thorax, Tænk på

    COLUMNA THORACALIS

    Følgende diagnoser bliver gennemgået. Klik på diagnosen eller scroll gennem teksten.

    Facetledsdysfunktion
    Muskeldysfunktion
    Diskus prolaps

    80% af alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv have rygsmerter – Hyppigst er dette lænderygsmerter eller nakkesmerter, men smerter i brystryggen er heller ikke sjældne.
    Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer: ergonomi, overbelastning, degenerationer, traumer og ikke mindst psykosociale faktorer, herunder den manglende accept af smerte.
    Når der opstår smerter og spændinger ét sted i ryggen, bliver hele ryggens bevægelighed påvirket. Der kommer ”hak” i bevægelsen, som let kan resultere i overbelastning af andre bevægesegmenter og dermed også give smerter der. Den reducerede bevægelighed sammen med smerterne medfører desuden muskelspændinger i større eller mindre dele af ryggen. Herved breder smerterne sig ofte ud, så det kan være svært eller måske ligefrem umuligt at finde ud af, hvor de egentlig opstod. Det kan derfor være vanskeligt at diagnosticere årsagen til smerterne. Istedet går undersøgelserne især ud på at finde dysfunktioner, som skal korrigeres.

    Smerterne kan opstå fra alt væv med nociceptorer. Det betyder, at de kan opstå fra knogler ved fraktur, tumor, infektion og desuden ved slidgigt med forøget tryk i knoglerne. Hyalinbrusk, nucleus pulposus og den inderste 2/3 af anulus fibrosus indeholder ingen nerver, men den yderste 1/3 af anulus indeholder nociceptorer, som kan påvirkes ved den spænding, der opstår ved en diskus-protrusion. Ved en fri prolaps skyldes smerterne formentlig en kemisk irritation af nociceptorerne på grund af en inflammatorisk proces. Diskusprolaps og protrusion er dog sjældent I columna thoracalis. Smerterne fra facetleddene kan udløses fra kapslen og de omkringliggende ligamenter og fra selve knoglen ved forøget tryk, f.eks. på grund af arthrose. Alle ligamenter, muskler og sener kan desuden give smerter.
    Herudover kan alle smerter forværres og vedligeholdes ved psykosociale problemstillinger. Da man kun med sikkerhed kan stille en ætiologisk somatisk diagnose hos ca. 20% af patienterne med rygsmerter, vil det være umuligt at udtale sig om, hvorvidt smerterne fortrinsvis har en fysisk eller psykosocial årsag. Det vigtige er, at uddifferentiere de lidelser der skal behandles forskelligt, herunder især nervetryk!

    Facetledsdysfunktion


    (subluksation, kapselimpingement, muskelspasme, smertebetinget) Facetledsdysfuntioner opstår i reglen akut som et lændehold/”låsning”/ ”hekseskud” efter distorsioner eller overbelastninger, men ofte findes ingen umiddelbar årsag.

    Klinik: Smerter udløses ved bevægelse af det aktuelle led. Patienten holder derfor ryggen fikseret eller kan ikke bevæge ryggen i en bestemt retning. Aktiv og passiv bevægelse i den begrænsede retning gør jagende ondt. Der kan være diffus smerte og snurren ud langs ribbenene. Tilstanden falder i reglen til ro i løbet af få dage til uger.

    Behandling: Traktion og mobilisering med manuelle medicinske teknikker evt. suppleret med akupunktur og/eller enkelte steroid injektioner kan fremskynde bedringen. Ved hyppige tilbagefald tilrådes stabilitetstræning og styrketræning. Evt ændret ergonomic, hvor man må undgå krumryggede belastninger, eller side og hænge i ryggen.

    Muskeldysfunktion


    Muskeldysfunktion kan opstå ved muskulær overbelastning og traumer, men hyppigst ses det i forbindelse med facetledsdysfunktion og spondylose. Ved uvant meget arm arbejde, kan de scapula stabiliserende muskler blive overbelastet. Smerter af andre årsager giver også muskelspændinger og muskeldysfunktion.

    Klinik: Muskeldysfunktion medfører tenderpoints og evt. triggerpoints. Belastning, især langvarig isometrisk belastning, kan irritere musklen og udløse smerter lokalt og/eller udstrålende smerter langs ribbenene. Tryk på musklen udløser patientens velkendte smerte.

    Behandling: hensigtsmæssig ergonomi, dynamiske øvelser og udspænding evt. med manuelle teknikker, triggerpunkt behandling og i genstridige tilfælde akupunktur og evt. steroid injektion. Ved tilbagefald tilrådes stabilitetstræning og styrketræning.

    Diskusprolaps


    Diskusprolaps i columna thoracalis ses sjældent. Nerverødderne kan også blive trykket og irriteret af afsmalning af neuroforamen, frakturer (evt osteoporose) og tumor.

    Klinik: Lokaliserede smerter i brystryggen strålende ud langs costae.
    MR-scanning gennemføres, hvis prolaps mistænkes og der er operationsindikation.

    Behandling: er ”konservativ behandling” (tid) med mobilisering efter evne og analgetika. Evt operation.

    Generel rygundersøgelse


    Vis billeder