FURESØ REUMATOLOGERNE | GAMMELGÅRDSVEJ 10  |  3520 FARUM

FORSIDEN
  • FIND OS
  • FINN JOHANNSEN
  • BJØRN CHRISTAU
  • LARS OTTO OLSEN
  • TRÆNINGSCENTER

    TRÆNING

  • Træning er sygdomsforebyggende
  • Kom godt i gang med træningen
  • Elastiktræning af skulder/arm
  • Elastiktræning af bækken/ben
  • Balancetræning
  • Balancebold
  • Stavgang
  • Strækøvelser
  • Vores lokale samarbejdspartnere

    GIGTSYGDOMME

    Definition og behandling
  • Slidgigt
  • Leddegigt
  • Medicininfo

    HJÆLP TIL SELVHJÆLP

    Hvad kan du selv gøre ved skader
  • Muskelskade
  • Ledbåndsskade
  • Whip-lash skade
  • Tapening
  • Hælsenebetændelse
  • Tennisalbue
  • Knæskallens smertesyndrom
  • Indklemningssyndrom i skulderen
  • Træning for ryggen

    BØGER TIL SALG

    Bøger skrevet af lægerne
  • Løbeskader fra A-Z
  • Fagbøger
  • Alt om Løb - E bog
  • Børnebøger

    INFORMATION TIL BEHANDLERE

    Vejledninger til læger og fysioterapeuter
  • Vejledning i test og behandlinger
  • Idrætsskader 2012
  • Ondt i ryggen 2012
  • Injektion af binyrebarkhormon

    AKUPUNKTUR

  • Hvordan vi bruger akupunktur

    Links

    Nyttige links
  • Gigtforeningen
  • Min Medicin
  • Reum-standard
  • Sundhed.dk
  • Ventetider
  • Utilsigtet hændelse

    Tilsynsrapport

    Tilsynsrapport fra sundhedsstyrrelsen 2014
  • Tilsynsrapport 2014


  • Knæ, Behandlinger

    BEHANDLING AF KNÆ LIDELSER

    Overordnet behandlingsstrategi: behandling af de fleste knælidelser kan inddeles i 3 faser. Først dæmpes inflammationen gennem aktiv aflastning, eventuel kombineret med NSAID, eller steroidinjektion. Med aktiv aflastning forstås at knæet gerne må bruges, men i begrænset omfang, således at smerten, i denne fase, ikke provokeres. Som følge af den direkte effekt af den patologiske tilstand, og den inaktivitet smerten har medført, vil udholdenheden og styrken af knæets muskulatur især Vastus Medialis Obliquus (VMO) ofte være svækket. Risikoen for recidiv eller andre skader er således stor, ved tilbagevenden til de aktiviteter som kan have medført skaden. Det er derfor vigtigt, når inflammationen er dæmpet i tilstrækkelig grad, at anvise patienten til 2. fase: træning af de svækkede strukturer. Den 3. fase tager sigte mod at bevare effekten af behandlingen, gennem en fortsat styrkelse af knæerts funktion med koordinations- og styrkeøvelser. Sideløbende med de ovenfor nævnte behandlingsstrin, bør patienten vurderes for evt malalignement, som evt skal korrigeres.

    Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Der skal i den forbindelse opstilles mål mht. smertelindring, funktionsniveau, arbejdsførlighed og behandlingsvarighed.

    Manuel behandling: God ledbevægelighed er vigtig, og alle arthrogene smerter medfører ofte indskrænket bevægelighed, hvilket forringer funktionen og disponerer til andre skader. I knæet er det det proksimale tibio-fibular led, som kan have glæde af mobiliserinfg, hvis det findes låst.

    Træning/rehabilitering: er en vigtig del af behandlingsstrategien, først for at behandle, dernæst for at forebygge recidiv.
    Træningen tager sigte mod at genskabe balancen og styrken af vævet omkring knæet. Man kan have glæde af at henvise til fysioterapeut til superviseret træning, med regelmæssig opfølgning, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Langsom tung squatt eller benpres er effektiv ved lig patellae tendinopati, ved de øvrige tendinopatier trænes ved at trække i elastik.
    Udspændingsøvelser er et led i behandlingen af tendinopatier, da det stimulerer fibroblasterne. Desuden vil myofascielle stramninger give ubalance i knæet, og udspænding er vigtig for at genskabe balancen. Balancebrædt træning kan også anbefales. Vis billeder

    Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt, både ved svær tendinopati/bursit, og i de lidt mildere tilfælde hvor anden behandling ikke har givet tilfredsstillende resultat. Injektionerne bør gives under aseptiske forhold, med 4 ugers mellemrum og kan gentages op til 3 gange. Det er vigtigt at informere patienten om at aflaste knæet i de første dage efter injektionen, derefter opstartes eller fortsættes en rolig kontrolleret optræning. For aggressiv genoptræning har formentlig været årsag til en række kasuistisk rapporterede tilfælde af sene ruptur efter steroidinjektion. Husk at informere om flare-up, en smerte som opstår 6-12 timer efter injektionen, og kan vare op til 48 timer, da patienterne ellers tror at man har stukket forkert! Vis billeder

    Akupunktur: Triggerpunkter falder i reglen til ro ved akupunktur direkte i triggerpunktet (”intra muskulær stimulation”).

    Varme/kulde: kulde reducerer spændinger, smerte og evt inflammation.
    Varme øger blodcirkulationen, og kan gøre det lettere at udføre udspændinger.

    Bandager/tapening: kan bruges til aflastning af mange knæskader:/ 4-punkt støtte bandage til korsbåndsskade, lang ROM splint til MCL skade (tapening ved mindre skader), simpel cylinderbandage til knæstabilisering ved slidgigt, patella stabiliserende bandage eller tape.

    Indlæg/ sko: Hvis man vurderer, at en malalignment af foden (hyperpronation, hypopronation, forfodsvarus, forfodsfald) er medvirkende årsag til en given skade, kan man henvise til bandagist mhp korrigerende indlæg.


    Vis billeder