FURESØ REUMATOLOGERNE | GAMMELGÅRDSVEJ 10  |  3520 FARUM

FORSIDEN
  • FIND OS
  • FINN JOHANNSEN
  • BJØRN CHRISTAU
  • LARS OTTO OLSEN
  • TRÆNINGSCENTER

    TRÆNING

  • Træning er sygdomsforebyggende
  • Kom godt i gang med træningen
  • Elastiktræning af skulder/arm
  • Elastiktræning af bækken/ben
  • Balancetræning
  • Balancebold
  • Stavgang
  • Strækøvelser
  • Vores lokale samarbejdspartnere

    GIGTSYGDOMME

    Definition og behandling
  • Slidgigt
  • Leddegigt
  • Medicininfo

    HJÆLP TIL SELVHJÆLP

    Hvad kan du selv gøre ved skader
  • Muskelskade
  • Ledbåndsskade
  • Whip-lash skade
  • Tapening
  • Hælsenebetændelse
  • Tennisalbue
  • Knæskallens smertesyndrom
  • Indklemningssyndrom i skulderen
  • Træning for ryggen

    BØGER TIL SALG

    Bøger skrevet af lægerne
  • Løbeskader fra A-Z
  • Fagbøger
  • Alt om Løb - E bog
  • Børnebøger

    INFORMATION TIL BEHANDLERE

    Vejledninger til læger og fysioterapeuter
  • Vejledning i test og behandlinger
  • Idrætsskader 2012
  • Ondt i ryggen 2012
  • Injektion af binyrebarkhormon

    AKUPUNKTUR

  • Hvordan vi bruger akupunktur

    Links

    Nyttige links
  • Gigtforeningen
  • Min Medicin
  • Reum-standard
  • Sundhed.dk
  • Ventetider
  • Utilsigtet hændelse

    Tilsynsrapport

    Tilsynsrapport fra sundhedsstyrrelsen 2014
  • Tilsynsrapport 2014


  • Hånd, Tænk på

    HÅNDEN

    Følgende diagnoser bliver gennemgået. Klik på diagnosen eller scroll gennem teksten.

    Carpaltunnelsyndrom
    Synovit i håndled / forstuvning
    Fraktur os schapoideum
    Skiers thumb
    Tenosynovitis de Quervain
    Springfinger
    Ganglion
    Dupuytrens kontraktur
    Arthrose / arthritis

    Carpal tunnel syndrom


    Skyldes trykforøgelse i carpaltunnelen under fleksorretinaklet. Ses hos klimakterielle kvinder, gravide, og patienter med led/bindevævslidelser såsom reumatoid artrit. Ses desuden ved overbelastning indebærende statisk, repetitivt eller kraftfulde arbejdsopgaver og deraf følgende hævelse af vævet i carpaltunnelen, frakturer, og tumorer.

    Klinik: smerter, paræstesier og nedsat sensibilitet i nervus medianus´ innervations område, som omfatter volar delen af de 3 radiale fingre, og den radiale halvdel af 4. finger. Der kan ses thenar atrofi/svækkelse. Symptomerne øges ved tryk eller forsigtig bankning (Tinels´test) på fleksorretinaklet, men en mere følsom test er Phallens test. Vis billeder. På ultralyd kan man se at n.medianus er hævet proksimalt for hvor den afklemmes. Grænsen sættes omkring 12 kvmm.

    Behandling: Aflastning og NSAID kan anvendes i de mildeste tilfælde. Ved manglende effekt kan der forsøges med 1-3 steroid injektioner i carpaltunnelen. De tilfælde som ikke har responderet på konservativ behandling bør have foretaget operativ spaltning af fleksorretinaklet.

    Differential diagnose
    Pronator teres syndrom
    Lateral epikondylit
    Cervikogene smerter

    Synovit i håndleddet


    kan skyldes inflammatorisk reumatologisk sygdom, arthrose, overbelastning, traume (fald) eller være infektiøs.

    Klinik: smerter og hævelse af ledkapslen, eventuelt fluktuation, rødme, og temperatur forhøjelse. Indskrænket passiv ledbevægelighed med smerter i yderstillinger. Vis billeder. Morgenstivhed og smerter. På Ultralyd ses synovit og der kigges efter erosioner, osteofytter. På røntgen kan der ses erosioner og arthrose.

    Behandling: afhænger af ætiologien. Det er naturligvis vigtigt at sikre sig, at der ikke er tale om infektiøs artrit før eventuel indgift af intraartikulær steroid. Ligamentskader i håndroden tager i reglen kortere tid end hvis der er sket bruskkontusioner, som kan give årelang gene.

    Fraktur af os scaphoideum


    Udgør 70% af frakturerne i mellemhånden. Opstår oftest ved fald.

    Klinik: smerter og ømhed over tabatièren. Udislocerede brud kan være vanskelige at erkende på de primære røntgenbilleder, men bliver tydelige ved optagelser taget 2 uger efter traumet.

    Behandling: ved klinisk mistanke er det vigtigt at anlægge immobiliserende gips selvom bruddet ikke kan ses på røntgenbillederne. Manglende immobilisering kan resultere i avaskulær nekrose af os scaphoideums proximale fragment. To uger efter gentages røntgenundersøgelsen. Bliver brudet bekræftet, anlægges cirkulær gips i 6-8 uger. 95% af brudene vil hele på adequat konservativ behandling. Dislocerede frakturer behandles med operation.

    Skiers thumb (læsion af ligamentum collaterale ulnare i tommelen)


    En af de hyppigste skiskader. Opstår oftest ved at tommelen fanges af skistavens håndtag eller rem.

    Klinik: smerter og ømhed over det ulnare collaterale ligament i MCP-leddet. Der testes forsigtigt for løshed. Vis billede. Der tages røntgen for at diagnosticere / udelukke fraktur. På ultralyd-skanning kan skaden ofte visualiseres.

    Behandling: distorsion, partielle læsioner og udislocerede frakturer gipsbandageres i 3 uger. Totale læsioner og dislocerede frakturer behandles med operation.

    Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain´s tendinopati)


    Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Den ses ofte hos frisører, golfspillere, og i ketsjersport.

    Klinik: smerter, ømhed, hævelse, og af og til krepitation over processus styloideus radii. Passiv udspænding , hvor hånden føres ulnart (Finkelsteins test) forværrer smerten, hvis ikke udløses smerterne ved at patienten radialflekterer mod modstand.
    Vis billede

    Behandling: Aktiv aflastning, hvor patienten gerne må bruge armen dog uden at provokere håndledssmerten. Anvendelse af bandage kan medføre betydelig lindring. NSAID kan anvendes i de mildeste tilfælde. Hos de mest forpinte, særligt dem hvor smerten også er tilstede i hvile, kan der suppleres med 1-3 steroid injektioner. De tilfælde som ikke har responderet på konservativ behandling bør have foretaget operativ spaltning af kulissen.

    Differential diagnose:
    Scaphoideumfraktur
    Artrose af tommelens rodled

    Tendovaginitis stenosans (springfinger)


    Tendovaginit med fortykkelse af både seneskeden og fingerens flexorsene, hvor de glider under en af de mange retinakler (pulleys), der holder senerne på plads. Under strækning, opstår der et smertefuldt spring, når det fortykkede senestykke passerer den evt ligeledes fortykkede retinakel. Lidelsen er hyppig hos patienter med reumatoid artrit, og hos diabetikere, men kan optræde hos alle. Opstår oftest uden kendt provokation.

    Klinik: smertefulde jag fra fingeren, når senen ”springer”. ømhed over flexorsenen, som regel lige proksimalt for det metacarpo-phalangeale led - eller det proximale interphalangeale led.

    Behandling: lidelsen behandles som regel nemt med 1-3 steroid injektioner. De tilfælde som ikke responderer på konservativ behandling bør have foretaget operativ spaltning af seneskeden.

    Ganglion


    Kaldes ofte fejlagtigt en seneknude. Det er en udposning af den synoviale del af ledkapsel eller seneskede igennem den fibrøse kapsel. Ofte afsnørres den prolaberede synovia, og vandet diffunderer gradvis ud efterladende en meget viskøs ganglion væske.

    Klinik: en udbuling omkring håndled eller fingre. Den kan føles hård som en knogle. Patienterne er ofte nervøs for om det er malign tumor. Den visualiseres let på Ultralyd.

    Behandling: Hvis den generer, kan man let punktere den ultralyd vejledt med tyk kanyle, så den viskøse væske kan aspireres. Herefter kan man overveje lille dosis steroid injektion. Der ses hyppig recidiv. Gangliet kan fjernes operativt, men også her ses hyppig recidiv.

    Dupuytrens kontraktur (”kuskefingre”)


    Er en fortykkelse af fascia palmaris, som kan give strengformede eller knudeformede kollagen fortætninger. Formentlig er det myofibroblaster, der medfører at kollagenet trækker sig sammen og medfører, at især finger 4 og 5 trækkes i fleksion.

    Klinik: strengformede eller knudeformede uømme fortykkelser i fascia palmaris, som flekterer finger 4-5. Den manglende evne til at kunne strække disse fingre kan medføre problemer med et almindeligt håndtryk eller at få hånden op og ned i en lomme.

    Behandling: med udspændingsøvelser kan man måske forhale den langsom fremadskridende proces. Steroid injektion i fascien kan evt bedre tilstanden. Ultralydsvejledt punktur af en strengformet fortykkelse med efterfølgende sprængning ved forceret fingerstrækning kan foretages i lokalbedøvelse, men nok bedst på en håndkirurgisk afdeling. Knudeformede fortykkelser fjernes kirurgisk.

    Arthrose / arthritis


    Leddene i hånd og fingre er ofte ramt af arthrose og arthrit.
    Ved affektion af MCP leddene tænkes primært på inflammatoriske reumatiske sygdomme.
    Ved affektion af PIP og DIP leddene tænkes primært på arthrose, men psoriasis arthrit må også haves in mente.

    Klinik: smerter og hævelse af afficerede led. Ved arthrose palperes evt hårde osteofytter, ved arthrit er det blødere synovit. Ved arthrose morgenstivhed under ½ time, ved arthrit længere tid. I begge tilfælde er der i reglen indskrænket bevægelighed og smerter ved grebs funktioner.
    Ved mistanke om arthrit tages blodprøver: Reuma-prøver.
    Røntgen er en god måde at differentiere de to tilstande. Ultralyd er en mere moderne differentialdiagnostik.

    Behandling: aflastning af de hævede led. NSAID kan bruges kortvarigt. Steroidinjektion i de hævede led har i reglen god effekt.
    Ved arthrit overvejes DMARD.
    Der anbefales tykskaftede redskaber, for at undgå fingerbelastninger i yderstilling.

    Se alle billeder vedr undersøgelse af hånden


    Vis billeder