FURESØ REUMATOLOGERNE | GAMMELGÅRDSVEJ 10  |  3520 FARUM

FORSIDEN
  • FIND OS
  • FINN JOHANNSEN
  • BJØRN CHRISTAU
  • LARS OTTO OLSEN
  • TRÆNINGSCENTER

    TRÆNING

  • Træning er sygdomsforebyggende
  • Kom godt i gang med træningen
  • Elastiktræning af skulder/arm
  • Elastiktræning af bækken/ben
  • Balancetræning
  • Balancebold
  • Stavgang
  • Strækøvelser
  • Vores lokale samarbejdspartnere

    GIGTSYGDOMME

    Definition og behandling
  • Slidgigt
  • Leddegigt
  • Medicininfo

    HJÆLP TIL SELVHJÆLP

    Hvad kan du selv gøre ved skader
  • Muskelskade
  • Ledbåndsskade
  • Whip-lash skade
  • Tapening
  • Hælsenebetændelse
  • Tennisalbue
  • Knæskallens smertesyndrom
  • Indklemningssyndrom i skulderen
  • Træning for ryggen

    BØGER TIL SALG

    Bøger skrevet af lægerne
  • Løbeskader fra A-Z
  • Fagbøger
  • Alt om Løb - E bog
  • Børnebøger

    INFORMATION TIL BEHANDLERE

    Vejledninger til læger og fysioterapeuter
  • Vejledning i test og behandlinger
  • Idrætsskader 2012
  • Ondt i ryggen 2012
  • Injektion af binyrebarkhormon

    AKUPUNKTUR

  • Hvordan vi bruger akupunktur

    Links

    Nyttige links
  • Gigtforeningen
  • Min Medicin
  • Reum-standard
  • Sundhed.dk
  • Ventetider
  • Utilsigtet hændelse

    Tilsynsrapport

    Tilsynsrapport fra sundhedsstyrrelsen 2014
  • Tilsynsrapport 2014


  • Hofte-lår, Tænk på

    LÅR OG HOFTE

    Følgende diagnoser bliver gennemgået. Klik på diagnosen eller scroll gennem teksten.

    Hoftearthrose
    Hoftedysplasi
    Femur Acetabular Impingement (FAI)
    Labrumskade
    Arthritis
    Iliopsoastendinopati
    Adduktortendinopati
    Rectus femoris tendinopati
    Muskelkontusion


    Hoftearthrose


    Arthrose er en degeneration af den hyaline ledbrusk, som gradvis udvikles med alderen.
    Infektion, inflammation (arthrit), traumer mod brusken og uhensigtsmæssige belastninger disponerer eller fremskynder arthrose udviklingen.

    Klinik: Patienten klager over primært belastningssmerter, smertetriade, senere kan der også være generende hvilesmerter. Ind imellem føler pt, der kommer noget i klemme.
    Indskrænket bevægelighed: primært indadrotation. Smerter i yderstilling, smerter/modstand ved circumduktionstest. Vis billeder.
    Kliniske arthrose kriterier: hoftesmerter og mindst 3 (helst 4) af følgende: alder over 50 år, morgenstivhed under ½ time, indadrotation mindre end 15 gr, smerter ved maximal indadrotation, fleksion mindre end 115 gr.

    Behandling: Bruskvæv bliver kun ernæret gennem bevægelse. Det er derfor vigtigt at udføre daglige bevægeøvelser, men uden den store belastning. Således er svømning og cykling godt, men løb og gymnastik med hop skidt.
    Patienten instrueres i udspændig af stramme muskler: i reglen adduktorer , hasemuskler og hoftebøjere.
    NSAID ved akutte forværrelser
    I øvrigt smertestillende medicin
    Injektion af steroid ultralyd vejledt kan bedre tilstande for mange (højst 3 gange om året).
    Akupunktur er smertestillende
    Ved væsentlig indskrænket funktion og/eller hvilesmerter kan operation overvejes: alloplastik.

    Differentialdiagnoser:
    Femur acetabular impingement
    Labrumskade
    Hoftedysplasi
    Hoftearthritis,
    Caput nekrose,
    Bruskskade,
    Ledmus,
    Hernie,
    Adduktortendinopati,
    Iliopsoastendinopati,
    Symfysitis,
    Stressfraktur,
    Ovarie sygdom,
    Prostatasygdom.

    Hoftedysplasi


    Hoftedysplasi er en manglende udvikling af hofteskålen, som dermed er for lille og ofte står stejlt. Dette medfører at hofteskålen ikke dækker lårbenshovedet tilstrækkeligt, og dermed vil en mindre del af hofteleddet skulle tage hele belastningen, hvilket ofte fører til tidlig slidgigt udvikling.
    Klinik: Smerter i lysken. Smerterne ligner arthrosesmerter med indskrænket bevægelighed. Vis billeder. Men hoftedysplasi patienterne er i reglen yngre. Diagnosen stilles ved et bækkenrøntgen, hvor man måler vinklen mellem en linie fra centralt i caput femoris til yderste del af acetabulum og en linie gennem centrum af caput og vinkelret på bækkenets vandrette linie. Denne vinkel bør være mere end 20 gr.

    Behandling: Aflastning fra hoftebelastninger med stød, men gerne non-impact belastninger: cykling, roning. Hvis tilfredsstillende function ikke kan opnås kan man flytte acetabulum henover caput, og sidste udvej er en alloplastik.

    Differentialdiagnoser:
    Hoftearthrose
    Femur acetabular impingement
    Labrumskade
    Hoftearthritis,
    Caput nekrose,
    Bruskskade,
    Ledmus,
    Hernie,
    Adduktortendinopati,
    Iliopsoastendinopati,
    Symfysitis,
    Stressfraktur,
    Ovarie sygdom,
    Prostatasygdom.

    Femur Acetabular Impingement (FAI)


    Caput femoris og acetabulum passer ikke altid perfekt sammen. Der kan i nogen tilfælde ses en udvækst på acetabulum og i andre tilfælde en fortykkelse svt caput-collum overgangen. Dette giver dårlige pladsforhold i hofteleddet og ofte smerter ved bevægelser i fleksions yderstilling, idet disse ossøse fortykkelser klemmer kapslen.

    Klinik: Smerter i lysken. Smerterne ligner arthrosesmerter, men FAI patienterne er i reglen yngre. Patienten klager primært over belastningssmerter. Ind imellem føler pt, der kommer noget i klemme.
    Indskrænket bevægelighed: primært indadrotation. Smerter i yderstilling,
    smerter/modstand ved circumduktionstest. Vis billeder.
    Diagnosen stilles ved røntgen af hoften, evt MR scanning.

    Behandling: Aflastning fra de belastninger der udløser smerter, især dybe hoftefleksioner. Hvis dette ikke giver tilstrækkelig funktion, kan man operativt skabe mere plads i hofteleddet.

    Differentialdiagnoser:
    Hoftearthrose
    Hoftedysplasi
    Labrumskade
    Hoftearthritis,
    Caput nekrose,
    Bruskskade,
    Ledmus,
    Hernie,
    Adduktortendinopati,
    Iliopsoastendinopati,
    Symfysitis,
    Stressfraktur,
    Ovarie sygdom,
    Prostatasygdom.

    Labrumskade


    På acetabulum sidder en labrum af fibrocartilago, som ligesom labrum i skulderen kan komme i klemme og gå istykker. Dette sker især ved kraftfulde belastninger i yderstillinger, hvor man tvinges i split eller spagat.

    Klinik: smerter dybt i lysken som ved arthrose. Ofte har patienten dog kun symptomer i bestemte stillinger, hvor labrum skaden fanges, hvilket medfører smertefulde jag. Vis billede.
    MR scanning kan visualisere skaden.

    Behandling: Hvis ikke skaden heler over 3 mdr aflastning, hvor de smertefulde belastninger (fleksion og rotation) undgås, må man henvise til ortopæd kirurg til operation.

    Differentialdiagnoser:
    Hoftearthrose
    Femur acetabular impingement
    Hoftedysplasi
    Hoftearthritis,
    Caput nekrose,
    Bruskskade,
    Ledmus,
    Hernie,
    Adduktortendinopati,
    Iliopsoastendinopati,
    Symfysitis,
    Stressfraktur,
    Ovarie sygdom,
    Prostatasygdom.

    Arthritis


    Arthritis er en inflammation i synovia med væskeansamling i leddet.
    Dette kan udløses af arthrose, infektion, traumer, overbelastning eller af generel inflammatorisk sygdom (inflammatorisk reumatisk sygdom).

    Klinik: høj feber obs infektion; let feber obs infektion, inflammatorisk reumatisk sygdom; ingen feber obs inflammatorisk reumatisk sygdom, arthrose, traume, overbelastning.
    Ansamling i leddet, synovit kan ikke palperes i hofteleddet men afslører sig ved indskrænket bevægelighed: primært indadrotation. Vis billeder.
    Evt Blodprøver: infektionstal, Reumaprøver.

    Behandlingsstrategi: Aktiv aflastning ved at undlade stødbelastninger og belastninger i yderstillinger, men gerne lave bevægeøvelser. Ved mistanke om inflamatorisk reumatisk sygdom bør patienten henvises til reumatolog til relevant undersøgelse og behandling.
    Ved mistanke om infektion skal patienten akut indlægges på ortopæd kirurgisk afdeling.

    Differential diagnoser:
    Div intraartikulære lidelser: caput nekrose, arthrose, anden bruskskade, ledmus,
    Hoftedysplasi
    Femur acetabular impingement
    Labrumskade
    Stressfraktur,
    Adduktor tendinopati,
    Iliopsoastendinopati,
    Rectus femoris tendinopati,
    Symfysitis,
    Hernie,
    Prostatasygdom,
    Ovariesygdom.

    Iliopsoastendinopati


    Iliopsoas er den kraftigste hoftebøjer. Ved uvant mange hoftebøjninger (eks gang, vandring, hop, løb) , kraftfulde hoftebøj (eks vrist spark i fodbold) eller resisterede hofteekstensioner (langrends-skiløb) kan man opnå en ilipsoas tendinopati og/eller affektion af bursaen mellem ilipsoassenen og m.pectineus over hofteleddet (bursa iliopectinea)

    Klinik: Belastningssmerter sv.t. afficerede sene. Morgenstivhed, igangsætningsbesvær, smertetriade.
    Direkte smerter ved tryk på senen, og ind imellem dybe ryg smerter da psoas delen af musklen udspringer fra columna.
    Smerter ved resisteret muskelkontraktion. Vis billede.

    Behandling: Årsagen til overbelastningen skal begrænses.
    Patienten instrueres i selvudspænding.
    Patienten instrueres i gradvis optræning af vævets styrke ved hoftebøjning mod modstand (undgå fuld ekstension i starten). Dette kan evt superviseres og suppleres af bløddelsbehandling af fysioterapeut
    NSAID gel kan forsøges for at begrænse inflammationen. NSAID tabl kan forsøges 1-2 uger.
    Steroid injektion svt seneaffektionen, eller direkte i afficerede bursa.
    Ved manglende succes bør pt vurderes mhp korrektion af evt disponerende malalignment (forkert bevægemønster).

    Differential diagnoser:
    Adduktortendinopati,
    Rectus femoris tendinopati,
    Div arthrogene lidelser (arthrose, arthritis, hoftedysplasi, femur acetabular impingement, labrum skade)
    Symfysitis,
    Stressfraktur i os pubis,
    Hernie,
    Prostatasygdom,
    Ovariesygdom.

    Adduktortendinopati


    Adduktorene er udover at være kraftige indadførere vigtige for stabiliteten i hele benet.
    Løb , hop og spring med landing på et ben, bevægelse på glat underlag (eks skøjter eller ski), mange indersidespark eller tacklinger i fodbold stiller store krav til adduktorene. Uvant mange af disse belastninger kan medføre adduktortendinopati.

    Klinik: belastningssmerter sv.t. afficerede sene. Morgenstivhed, igangsætningsbesvær, smertetriade.
    Direkte smerter over afficerede del af senen, smerter ved resisteret muskelkontraktion. Vis billede.

    Behandling: Årsagen til overbelastningen skal begrænses
    Patienten instrueres i selvudspænding
    Patienten instrueres i gradvis optræning af vævets styrke. Træningen bør vare 1-3 måneder afhængig af lidelsens alvor. Træningen kan evt superviseres og suppleres af bløddelsbehandling af fysioterapeut, som desuden langsomt kan progrediere øvelserne.
    NSAID gel kan forsøges for at begrænse inflammationen.
    NSAID tabl kan forsøges 1-2 uger
    Steroid injektion svarende til seneaffektionen.
    Ved manglende succes bør pt vurderes mhp korrektion af evt disponerende malalignment (forkert bevægemønster)
    Sidste udvej er ortopæd kirurgi med excission af arvæv og /eller sene forlængelse.

    Differential diagnoser:
    Iliopsoastendinopati,
    Rectus femoris tendinopati,
    Div arthrogene lidelser (arthrose, arthritis, hoftedysplasi, femur acetabular impingement, labrum skade)
    Symfysitis,
    Stressfraktur,
    Hernie,
    Prostatasygdom,
    Ovariesygdom.

    Rectus femoris tendinopati


    Rectus femoris er en del af quadriceps femoris. Det er den eneste del, som løber over 2 led: hofteleddet og knæleddet, og belastes derfor ved både hofte og knæbevægelser.
    Ved uvante knæekstensioner samtidig med hoftefleksioner, som man ser det ved mange spark til en bold, kan der opstå både små og større skader i rectus femoris. Fibersprængninger ses ikke sjældent, men hyppigst er en irritationstilstand i sene og muskel.

    Klinik: belastningssmerter sv.t. afficerede sene. Morgenstivhed, igangsætningsbesvær, smertetriade.
    Direkte smerter over afficerede del af senen, smerter ved resisteret muskelkontraktion. Vis billeder.

    Behandling: Årsagen til overbelastningen skal begrænses
    Patienten instrueres i selvudspænding
    Patienten instrueres i gradvis optræning af vævets styrke. Træningen bør vare 1-3 måneder afhængig af lidelsens alvor. Træningen kan evt superviseres og suppleres af bløddelsbehandling af fysioterapeut, som desuden langsomt kan progrediere øvelserne.
    NSAID gel kan forsøges for at begrænse inflammationen.
    NSAID tabl kan forsøges 1-2 uger
    Steroid injektion svarende til seneaffektionen.

    Differential diagnoser:
    Iliopsoastendinopati,
    Adduktortendinopati,
    Div arthrogene lidelser (arthrose, arthritis, hoftedysplasi, femur acetabular impingement, labrum skade)
    Symfysitis,
    Stressfraktur,
    Hernie,
    Prostatasygdom,
    Ovariesygdom.

    Muskelkontusion


    Musklerne kan beskadiges ved direkte kontusioner. Dette er hyppigt forekommende på lårets udside, hvor muskler kontunderes mellem en udefra kommende genstand og femur (”trælår”). Skaden er i reglen dybt beliggende helt inde ved knoglen.

    Klinik: der opstår straks store smerter og musklen bliver hård og spændt, krampe kan opstå. Tilstanden kaldes derfor ”træ-lår”.
    Der er tydelig nedsat funktion, og der kan opstå større eller mindre blodudtrædninger.

    Behandling: De første døgn: RICE (Ro, Is (afkøling), Compression, Elevation)
    Fra 3.dagen: mobilisering med aktive bevægeøvelser, forsigtig udspænding, muskelkontraktioner i forskellige grader af knæfleksion, gradvis øgende funktionstræning. Genoptræningen tager 3-6 uger afhængig af skadens alvor. Ved myositis ossificans, som ofte opstår ved et trælår, tager rehabiliteringen måske 3-6 mdr. Ultralyd scanning kan demonstrere tilstedeværelsen af myositis ossificans.


    Vis billeder