FURESØ REUMATOLOGERNE | GAMMELGÅRDSVEJ 10  |  3520 FARUM

FORSIDEN
  • FIND OS
  • FINN JOHANNSEN
  • BJØRN CHRISTAU
  • LARS OTTO OLSEN
  • TRÆNINGSCENTER

    TRÆNING

  • Træning er sygdomsforebyggende
  • Kom godt i gang med træningen
  • Elastiktræning af skulder/arm
  • Elastiktræning af bækken/ben
  • Balancetræning
  • Balancebold
  • Stavgang
  • Strækøvelser
  • Vores lokale samarbejdspartnere

    GIGTSYGDOMME

    Definition og behandling
  • Slidgigt
  • Leddegigt
  • Medicininfo

    HJÆLP TIL SELVHJÆLP

    Hvad kan du selv gøre ved skader
  • Muskelskade
  • Ledbåndsskade
  • Whip-lash skade
  • Tapening
  • Hælsenebetændelse
  • Tennisalbue
  • Knæskallens smertesyndrom
  • Indklemningssyndrom i skulderen
  • Træning for ryggen

    BØGER TIL SALG

    Bøger skrevet af lægerne
  • Løbeskader fra A-Z
  • Fagbøger
  • Alt om Løb - E bog
  • Børnebøger

    INFORMATION TIL BEHANDLERE

    Vejledninger til læger og fysioterapeuter
  • Vejledning i test og behandlinger
  • Idrætsskader 2012
  • Ondt i ryggen 2012
  • Injektion af binyrebarkhormon

    AKUPUNKTUR

  • Hvordan vi bruger akupunktur

    Links

    Nyttige links
  • Gigtforeningen
  • Min Medicin
  • Reum-standard
  • Sundhed.dk
  • Ventetider
  • Utilsigtet hændelse

    Tilsynsrapport

    Tilsynsrapport fra sundhedsstyrrelsen 2014
  • Tilsynsrapport 2014


  • Hofte-lår, Behandlinger

    BEHANDLING AF HOFTE LIDELSER

    Overordnet behandlingsstrategi: behandling af de fleste hoftelidelser kan inddeles i 3 faser. Først dæmpes inflammationen gennem aktiv aflastning, eventuel kombineret med NSAID, eller steroidinjektion. Med aktiv aflastning forstås at hoften gerne må bruges, men i begrænset omfang, således at smerten, i denne fase, ikke provokeres. Som følge af den direkte effekt af den patologiske tilstand, og den inaktivitet smerten har medført, vil udholdenheden og styrken af glutealmuskulaturen ofte være svækket, medens andre muskler bliver stivere. Således vil bækken stabiliteten altid blive svækket efter længere tids hofte smerter. Risikoen for recidiv er således stor, ved tilbagevenden til de aktiviteter som kan have medført skaden. Det er derfor vigtigt, når inflammationen er dæmpet i tilstrækkelig grad, at anvise patienten til 2. fase: træning. Den 3. etape tager sigte mod at bevare effekten af behandlingen, gennem en fortsat styrkelse af bækken-hofte, med bevægelse- og koordinations-øvelser. Sideløbende med de ovenfor nævnte behandlingsstrin, bør patienten vurderes for evt malalignement, som evt skal korrigeres.

    Information: Det er vigtigt at informere om tilstandens art, om mulig årsag hertil og om behandlingsstrategien. Der skal i den forbindelse opstilles mål mht. smertelindring, funktionsniveau, arbejdsførlighed og behandlingsvarighed.

    Manuel behandling: God ledbevægelighed er vigtig, og alle arthrogene smerter medfører ofte indskrænket bevægelighed, hvilket forringer funktionen og disponerer til andre skader. Vis billeder

    Træning/rehabilitering: er en vigtig del af behandlingsstrategien, først for at behandle, dernæst for at forebygge recidiv.
    Træningen tager sigte mod at genskabe/bevare naturlig bevægelighed af hoften, styrke musklerne generelt, særligt de bækken stabiliserende muskler (især gluteus medius, adduktorer) og udspænde de stramme strukturer (især rectus femoris, iliopsoas, tensor fascia latae, adduktorer, hasemuskler). Bækkenets funktion involverer mange muskelgrupper, som skal arbejde sammen, og træningen er derfor ofte kompliceret. Vi anbefaler derfor at øvelser indlæres hos fysioterapeut hvor de bør opfølges med jævne mellemrum, således at resultatet af træningen vurderes, og belastningen gradvist øges. Træningen bør foregå i minimum 3 måneder før man kan forvente effekt. Vis billeder


    Injektioner: steroid injektioner har som regel god effekt, både ved svær tendinopati/bursit, og i de lidt mildere tilfælde hvor anden behandling ikke har givet tilfredsstillende resultat. Injektionerne bør gives under aseptiske forhold, med 4 ugers mellemrum og kan gentages op til 3 gange. Det er vigtigt at informere patienten om at aflaste bækken/hofte i de første dage efter injektionen, derefter opstartes eller fortsættes en rolig kontrolleret optræning. For aggressiv genoptræning har formentlig været årsag til en række kasuistisk rapporterede tilfælde af sene ruptur efter steroidinjektion. Husk at informere om flare-up, en smerte som opstår 6-12 timer efter injektionen, og kan vare op til 48 timer, da patienterne ellers tror at man har stukket forkert! Vis billede

    Akupunktur: Triggerpunkter falder i reglen til ro ved akupunktur direkte i triggerpunktet (”intra muskulær stimulation”). Hvis smerter medfører, at patienten ikke kan træne tilfredsstillende, har studier vist, at akupunktur og træning har bedre effekt end træning alene.

    Varme/kulde: kulde reducerer spændinger, smerte og evt inflammation.
    Varme øger blodcirkulationen, og kan gøre det lettere at udføre udspændinger.

    Vis billeder